Lærende kortlægning

læring mellem forskning og praksis

Abstract

Artiklen argumenterer for, at jo mere praksis er involveret i at udforske og definere problemstillinger i deres arbejdsliv, des bedre er mulighederne for, at der konstrueres relevante forståelser og handlekompetence. Artiklen benævner denne teoretiske og metodiske tilgang som den lærende kortlægning. Denne står i kontrast til traditionelle surveybaserede kortlægningstilgange, der definerer problemstillinger på en abstrakt og dekontekstualiseret måde. Den lærende kortlægning er baseret på aktionsforskning og læringsteori, der vægter deltagernes involvering i udviklingen af problemstillinger. Læring skabes transaktionelt i mødet mellem forsker- og arbejdspraksis og er inspireret af pragmatismen. Metodisk er den lærende kortlægning baseret på en række delprocesser, der både inddrager deltagernes erfaringer og viden - og forskningsbaseret viden, der perspektiverer og forstyrrer deltagernes erfaringer. Ved at skabe forstyrrelser og kritisk udforske eksisterende erfaringer, skabes nye erkendelser og betydningsindhold både for deltagerne og forskerne. Det er erkendelser, der ikke ville kunne begribes gennem traditionel dataindsamling. I det metodiske design anvendes bl.a. udsagnskort, perspektivsamtaler og spejling. Gennem analyse af én ud af 17 cases i et samarbejdsprojekt mellem et universitet og arbejdspladser, vises eksemplarisk hvilke processer, erkendelser og rekonstruktioner af problemforståelser, der etableres. Afslutningsvis diskuteres styrker og udfordringer ved den lærende kortlægning.