Skabelsen af en vidensorganisation

Abstract

Denne artikel handler om, hvordan aktionsforskning kan bidrage til professionsudvikling ved at udvikle og forankre faglig viden i praksis i en højt specialiseret offentlig organisation, som iværksætter indsatser og tilbud til borgere med særlige behov. Artiklen er baseret på et etårigt aktionsforskningsprojekt, hvor organisationen ønskede at udvikle reflekteret faglig viden og begreber i relation til organisationens praksisser i et dialogisk baseret udviklingssamarbejde på tværs af professioner i organisationen. Baggrunden var skærpede krav om, at medarbejderne skal forholde sig reflekterende til viden og udvikle ny viden. Organisationen arbejdede på at blive en ’vidensorganisation’, hvor 22 medarbejdere fra forskellige afdelinger og professioner sammen med forskere og interne konsulenter deltog i fire cykliske aktionsforskningsprocesser. Forskningsdesignet byggede på kvalitative metoder, og der er indsamlet, transskriberet og analyseret empiri gennem hele projektet. Projektet viste, at etableringen af et åbent dialogisk og udfordrende refleksivt lærings- og handlerum kan bidrage til organisatorisk læring, hvor deltagerne i fællesskab bliver aktivt involverede i at udvikle viden i relation til egen profession og på tværs af professioner. I forløbet fik deltagerne realiseret en række vidensprojekter i organisationen, ligesom de fik integreret faglige begreber, teorier og nyere forskningsbaseret viden i praksis. Kritisk refleksion førte til professionsudvikling og en diskursiv reorganisering af vidensbegrebet.

English abstract

This article is a contribution to the discussion of the use of action research as an approach to creating organizational learning in a time of change, where the criticism of New Public Management as a paradigm is being replaced by new approaches based on higher levels of cocreation through dialogue processes. The article presents and discusses a concrete example of how a larger public, educational institution through action research attempts to create organizational learning and knowledge development through participatory processes. The preliminary results of the project show a high degree of participant engagement, strengthened agency, a sharper language awareness and a nuancing of practice-oriented (often tacit) knowledge as well as enhanced incorporation of academic concepts, theories and contemporary research-based knowledge into the practice. The overall conclusion of the study is that action research as an approach can contribute positively to bridge building between theory and practice and between the organization’s many different actors towards a higher degree of knowledge sharing and the creation of new knowledge.